Daniel har fået nyt værelse..

I forbindelsen med Glorias snarlige ankomst, har vi brugt en del tid og penge på at få hjemme babyklart.
Det har blandt andet betydet at Daniel måtte afgive sin tremmeseng til lillesøster og at nogen af hans møbler skulle udskriftes. Vi lavede Daniels værelse en dag imens han var i institution så vi var ret spændte på hans reaktion da han kom hjem. Da han kom ind skulle han lige går rundt først og tjekke at alt legetøjet der nu stop på nye møbler var det som han kendte – men på 20 minuter var han fuldt fortrolig med det og tømte sin briokasse ud på gulvet.

Den første aften var meget spændende da det var Daniels første aften i en seng han sådan set bare kunne stige ud af hvis han ikke gad sove.. Faderen satte sig gangen over for Daniels dør og hver gang lillemanden åbnede den sagde faderen meget bestemt "Nej Daniel, du skal i seng og sove..". Så blev man lige nuset på hovedet, og så kravlede han op i sengen igen og blev puttet. Da vi havde prøvet det en 5-6 gange på en ½ time faldt sønnen i søvn og forældrene var meget stolte.
Næste aften kom han slet ikke ud af værelset. 🙂
Den første morgen stod knægten resolut op da moderen vækkeur ringede, gik ud af sit værelse, smækkede soveværelsesdøren op og sagde "HEJ!!!!" så højt og bestemt han kunne, derefter satte han sig ind i stuen sin stol og ventede utålmodigt på at moderen serverede morgenmad. De følgende dage her har han sovede i sin seng til vi kom ind og sagde godmorgen.

Indbrud i bilen igen igen :(

Det er simpelt hen utroligt…
Det er en Toyota Carina fra 1991 – og vi har 3 indbrud på 4 måneder? Og vi lægger aldrig noget synligt i den der viser nogen form for værdi. Der er kødben på rattet. Det ligner jo ikke ligefrem bilen man higer efter at stjæle..
Denne gang var der tale om et brugstyveri – tyven forsøgte at bryde ind via førerdørslåsen men måtte åbenbart opgive da denne stod imod. Så nu er den eneste dørlås vi har nøgle til ret hærget – den kan stadig løses op, men det er bestemt ikke nemt længere.. 🙁 Mit projekt med at få skraldet den gamle bildør der blev bukket i det første indbrud for lås er blevet fremskyndet – det er nu gjort og jeg håber at have passagerdørslåsen flyttede over imorgen. Så vi må håbe at vi kan have vores lås i fred indtil da, for ellers har vi et problem med at komme ind i bilen. Det flytter mig så frem til at hvor jeg i årevis har skraldet computere for værdifulde reservedele, så er dette første gang jeg har skraldet en bildør. Rude og lås var funktionelle elementer der var tilbage – resten vil blive smidt op i affaldsdepotet. Sidespejlet var aligevel revnet og døren er helt vredet i stykker af den første indbrudstyv.

Et gensyn med en bekymringsløs ungdom..

Jeg har netopt tilbragt en hel uge i Aalborg i forbindelse med Geneva kursus for Telenor. Det krævede at jeg boede deroppe på hotellet ved siden af Sonofon (Schielsminde), og det betød osse at jeg havnede i situationen at været på kursus fra 9 til 17 hver dag og derefter selv skulle finde noget at spender resten af dagen med… I Aalborg…

Til alt held (eller hvad man nu skal kalde det..) var jeg blevet sendt derop sammen med min ungersvend af en kollega, Daniel, et par tyve somre, så han havde gode ideer havde man nu kunne bruge den fritid til. Du gætter det – Jomfru Ane gade.. Jeg ville mene jeg var for gammel til det – men omvendt kunne jeg ikke lade det går over min ære at lade opkomlingen være mere frisk end jeg var, så jeg deltog hver aften, og forsøgte ihærdigt at drikke lige så meget som knægten, igen for ikke at miste ære – jeg skal vist være glad for han tog hensyn til mig og holdt igen; og ikke begyndte at drikke absint… (Som han ellers gør sig meget i når han er på djævleøen..).

Men jeg må blankt indrømme at der var et par morgener i Aalborg hvor jeg følte mig ret hærget i de øverste par centimetre af hjernen..

Fakta vi lærte på turen til Aalborg : Øl og sprit priser er helt fantatiske deroppe – 15 kr for en ½L fadbamse eller drink, 10 kr for et shot. Jomfru Ane gade som en eller hvis plastikkøbenhavner havde udtalt der var mere gang i på en tirsdag end der er i kbh. på en fredag – det har vi nu tilbagevist – der var 200 gæster i gaden samlet og de drev fra bar til bar der udleverede gratis kom ind af døren øl, man bare gad komme ind.
Vores Aalborgenske kollegaer kanont flinke og vi havde det rigtigt hyggeligt med dem i den uge. Glæder mig til at komme til at arbejde sammen med dem, når de nu kommer ind i vores processer.
Og ikke mindst… jeg er ikke 25 mere, men i korte perioder kan jeg stadig opføre mig sådan, om end kroppen hævner sig dagen efter.. (Men en komplet hotel brunch morgenmad med røreæg, bacon, pølser, juice, toast, yougurt, kaffe, cronsainer og yougurt gør vidunder for ens evne til at fungere..)

NytÃ¥r…

Egenligt ville jeg havde skrevet en længere smøre om vores liv og Daniel fremskridt, krydret med lidt lommefilosofisk banale livsobservationer..

Men som Lars synger kom livet larmende forbi og stjal øjeblikket. Så der gik 1-2-3 måneder mens min dårlige samvittighed over at ikke skrive mine tanker ned gnavede i min bevidsthed. Så dem der følger med lægger mærke til at dette indlæg er tilbage dateret til nytår fra marts af..

Denne observation af netopt at tiden flyver afsted, dagene glider ud i et – men på den fede måde, det er måske netopt det der var den lommefilosofiske observation – og vores forældre vil nok mene at det er en frygtelig banal observation. De lavede den for 35 år siden og ved at sådan er livet for dem der stifter familie.

Vi har slet ikke haft tid i 2008 til at kede os. Der var altid noget man kunne lave : projeker at gennemføre, planer at føre ud i livet, hyggetid med sønnen og om alt fejlede en tøjvask, opvask eller noget rengøring. Og det altsammen har givet mening. Hvor jeg måske før følte at jeg havde styr på alt, det var blevet for nemt (livet), det var generelt sorgeløst og den største bekymring var at finde på noget at tage sig til i håb at finde mening med konceptet at være menneske, så er dette nu lysår væk.

Istedet har man aldrig rigtigt fri, bekymringer er der masser af for det handler jo ikke længere kun om en selv – det lyder ikke som en forbedring – men jeg har aldrig været mere stolt af mig selv end jeg er nu. Og der var det så forkert at jeg brugte "jeg" ordet – for det er jo en team effort. Vi har skabt dette og det er noget vi er mere lykkelige og stolte over end noget andet vi har gjort i vores liv.

Jeg håber på at 2009 vil være lige så pakket med oplevelser og glæder som 2008 var. Jeg håber det samme for alle de andre der følger vores liv og hvor vi følger deres liv. Jeg håber på vi får tid til at mødes med jer mere i 2009, men jeg tror desværre osse at med Daniels lillesøster ankomst så får vi ikke mere tid i 2009.

Anders (& Christina) [1] 🙂

[1] : In absentia – Hun ligger på sofaen og sover til eftermiddagslur. Så meget som Gloria nu lader hende..

Indbrud i bilen igen :(

Igen har der været ibrud i vores bil i kælderen. Denne gang var det en "professionel biltyv" der smadrede en siderude, og stjal det eneste af vurderbar værdig i bilen – vores bilradio. Desværre for hæleren skal det siges at den bilradio, der virker CDafspilleren i og den er rimelig sær pga. sin fremskredne alder.

Skoldkopper..

Daniel har lige som de fleste andre børn fået skoldkopper.
Som de fleste moderne forældre var det første jeg gjorde at google sygdomen for at blive klog på alle detaljer af den. Netdoktor siger om sygdomen den smitter i 10 til 20 dage før man kan se knopperne på huden, så hvis Daniel skulle smitte nogen i vuggeren var det sket for længst. Så siger netdoktor at nogen børn får feber når knopperne kommer – Daniel er ikke nogen bøn i denne sammenhæg – han har faktisk lige så meget krudt i røven og energi som han plejer og er slet ikke mærket af knopperne – han gider ikke engang klø dem.
Men han må ikke være i vuggestuen før alle knopperne er blomsteret op og har roe på. Det har nu taget det meste af en uge og Daniel er ved at være godt træt af at være alene hjemme med sin far. Ikke fordi hans far ikke er sjov at bygge briobane med, bygge duploklodser og læse bøger med. Eller spille bold og lege fangeleg. Nej – fordi far langt hurtigere end 5-6 2-3årige bliver træt og han kun kan de der 4-5 lege. Og mest fordi far kun er far, og ikke hans fem gode venner fra vuggestuen.
Far er osse lidt træt af den kvalitetstid, ikke fordi han ikke elsker sin søn, men fordi far savner sine venner fra sin døgninstitution (Osse kendt som Cybercitys teknikerafdeling).
Anyway – Daniel er ved at være ovre "sygdommen" og om end hans krop er overplasteret med roer efter knopperne, så bliver han sendt i vuggestue på mandag – til stor glæde for alle parter. Tigga ser nok osse frem til ikke at blive brugt som ridehest 3-4 gange i løbet af hver for/eftermiddag i den kommende uge 🙂

Børn de udvikler sig nogen hurtigere end godt er..

Daniel har imponerede sine forældre med mange ting. Allerede for et halvt år siden gennemskuede han hvordan man starter dvdafspiller og tv, så man selv kan vælge når man vil se sine favorit serier og seneste har han fundet ud af at pille DVDer ud af afspillerne – det har ikke gjort hans forældre lykkelige, da de så bliver ridset.

Her forleden fandt vi ham i hans værelse med en åben DVDafspiller og en DVD i hånden. Det var bare ikke den DVD han havde i hånden som vi vidste havde siddet i maskinen!?! Efter en længere søgning kiggede vi det mest ulogiske sted – i coveret. Og der i det lukkede cover sad den DVD som havde siddet i maskinen, lige så fint klikkede på plads. Ganske imponerende for en 2½ årig som stadig nogen gange stadig slogs med dubloklodserne for at få dem til at sidde sammen!

Men opvisningen betyder ikke han får lov til at administrere sine DVDer selv. Vi har planlagt at flytte DVDafspillerne i hans værelse og stuen uden for hans rækkevidde 🙁

Daniels udvikling

I løbet af den sidste uge tid har Daniel udvist nogle nye evner / handlingsmønstre..

Hvor før hans eneste interesse i dubloklodser var at ødelægge det hans far byggede, bygger Daniel nu selv. Og gerne så højt så muligt 🙂
Hvor han før kom rendende med skinnerne til briobanen så hans far kunne bygge den, bygger Daniel nu selv briobane.

Faktisk har han brugt mindst 1 time om dagen de sidste par dage på at sidde i sit værelse og bygge togbaner og brioklodstårne.

Eller indtil for nyligt har det været ret umuligt at få ham til at fokusere på nogen enkelt opgave i mere i 5 minuter. Nu sidder han dybt fordybet i sin leg.

Omvendt opdagede han lyskontakter for 1½ uge siden og nu bliver lys tændt og slukket over hele lejligheden hele tiden nå han er hjemme. Og han har lært sine unoder videre til Svarwi og de andre slynger fra hans klikke i vuggestuen så nu tænder og slukker de osse nede i institutionen alle de kontakter de kan nå.. 🙂

Fustrationer og selvfede følelser..

I onsdags kom jeg ned i vores aflåste parkeringskælder under vores byggeri og fandt ud af der havde været indbrud i min bil. Det skal siges det er en 18 gammel Toyota Carina og vi har ikke for vane at gemme noget i den af værdi. Heller ikke denne gang. Indbrudstyven var kommet ind ved at bukke/hive den øverste halvdel af vores passagerfordør ud, så han kunne få hånden ind og låse op. Skræmmende nok en metode der vil virke i de fleste biler..
Han slap afsted med de fyrstelige tyvekoster i form af ½ dunk mineralsk motorolie, ½ dunk kølervæske, vores dækjern samt en rulle gaffatape. Altså ikke tyvekoster for mere end 100 kr.. Højest!

Så er det jo pisse irreterende de har smadret døren! Det lykkes mig at finde en ny fra en autoophugger i næsten samme grå farve, til 700 kr. Den hentede jeg igår; og idag på små 30 minuter afmonterede jeg den gamle dør, påmonterede den nye og byttede sidespejlet om på dørene, da det på den nye dør havde en revne. De 30 min er personlig record for det er første gang jeg skifter dør på en bil 🙂 Og det gav en godt boost til min maskuline selvsikkerhed; Endnu engang har jeg løst en af den slags tests mænd skal igennem i livet – i dette tilfælde var katagorien større mekaniske dele på transportmidlet og den var klaret til et ret 12 tal (på den ny skala 🙂 ).

Det fede er at den selvfede følelse nu langt overskygger det knæk min "kan jeg overhovedet have noget sikkert"-oplevelse gjorde ved min tryghed..

Har jeg meldt dette til politiet? Nej. Jeg tror ikke jeg vil få noget som helst ud af det, og da der ikke er andet end ansvarsforsikring på bilen; kan dette jo kun være et rent tab til mig – lige ud over det maskuline selvtillidsboost..

Mere F.U.T. :)

Nej der menes ikke fysisk uddannelse og træning..

Dagens humor indlæg kommer fra en kollega og virker genkendeligt fra min virkelighed 🙂

Siden før kendt som "SKRID, Lukket server"