Sagt mens man peger på noget – og det kan været alt fra en busk, til en sten, et hus, en bil etc etc etc..

Ja – når de ikke siger noget de børn, så ønsker man virkeligt at de skal sige bare et eller andet genkendeligt. Men lige nu kan en tur hjem fra vuggestuen blandt andet gå med at forklare at alle buskene og træerne er buske og træer – og det er vel osse ok – nu lyder man jo ikke længere som en ammehjerne-idiot mens man går og snakker til et barn der sover eller har mere travlt at kigge på verden end at prøve at sige noget til .

Men 2 gyngeheste og ride imod en episode af Postmand Per kan vel osse bruges..

Jans datter Isabel var på besøg i anledningen af endnu en fremvisning af Gloria. Til starte med havde Daniel og Isabel ikke så meget til fælde med senere fandt de ud af de begge var vilde med Postmand Per, spille fodbold og lege på legeplads.

Vi overladte vores lille søn hos mormor og morfar i 4-5 dage mens vi fik lillesøster til verden og hvad sker der så? Den lille fine drenge med de små søde fingre og fødder kommer tilbage som en kæmpekrabat med enorme fødder og kæmpelapper af hænder (ihvertfald i forhold til lillesøster 🙂 ). Han er stadig dejlig – han er bare ikke et lille barn mere; men et rigtigt "lille" menneske.

 AJ

Daniel har lige som de fleste andre børn fået skoldkopper.
Som de fleste moderne forældre var det første jeg gjorde at google sygdomen for at blive klog på alle detaljer af den. Netdoktor siger om sygdomen den smitter i 10 til 20 dage før man kan se knopperne på huden, så hvis Daniel skulle smitte nogen i vuggeren var det sket for længst. Så siger netdoktor at nogen børn får feber når knopperne kommer – Daniel er ikke nogen bøn i denne sammenhæg – han har faktisk lige så meget krudt i røven og energi som han plejer og er slet ikke mærket af knopperne – han gider ikke engang klø dem.
Men han må ikke være i vuggestuen før alle knopperne er blomsteret op og har roe på. Det har nu taget det meste af en uge og Daniel er ved at være godt træt af at være alene hjemme med sin far. Ikke fordi hans far ikke er sjov at bygge briobane med, bygge duploklodser og læse bøger med. Eller spille bold og lege fangeleg. Nej – fordi far langt hurtigere end 5-6 2-3årige bliver træt og han kun kan de der 4-5 lege. Og mest fordi far kun er far, og ikke hans fem gode venner fra vuggestuen.
Far er osse lidt træt af den kvalitetstid, ikke fordi han ikke elsker sin søn, men fordi far savner sine venner fra sin døgninstitution (Osse kendt som Cybercitys teknikerafdeling).
Anyway – Daniel er ved at være ovre "sygdommen" og om end hans krop er overplasteret med roer efter knopperne, så bliver han sendt i vuggestue på mandag – til stor glæde for alle parter. Tigga ser nok osse frem til ikke at blive brugt som ridehest 3-4 gange i løbet af hver for/eftermiddag i den kommende uge 🙂

Daniel har imponerede sine forældre med mange ting. Allerede for et halvt år siden gennemskuede han hvordan man starter dvdafspiller og tv, så man selv kan vælge når man vil se sine favorit serier og seneste har han fundet ud af at pille DVDer ud af afspillerne – det har ikke gjort hans forældre lykkelige, da de så bliver ridset.

Her forleden fandt vi ham i hans værelse med en åben DVDafspiller og en DVD i hånden. Det var bare ikke den DVD han havde i hånden som vi vidste havde siddet i maskinen!?! Efter en længere søgning kiggede vi det mest ulogiske sted – i coveret. Og der i det lukkede cover sad den DVD som havde siddet i maskinen, lige så fint klikkede på plads. Ganske imponerende for en 2½ årig som stadig nogen gange stadig slogs med dubloklodserne for at få dem til at sidde sammen!

Men opvisningen betyder ikke han får lov til at administrere sine DVDer selv. Vi har planlagt at flytte DVDafspillerne i hans værelse og stuen uden for hans rækkevidde 🙁

I løbet af den sidste uge tid har Daniel udvist nogle nye evner / handlingsmønstre..

Hvor før hans eneste interesse i dubloklodser var at ødelægge det hans far byggede, bygger Daniel nu selv. Og gerne så højt så muligt 🙂
Hvor han før kom rendende med skinnerne til briobanen så hans far kunne bygge den, bygger Daniel nu selv briobane.

Faktisk har han brugt mindst 1 time om dagen de sidste par dage på at sidde i sit værelse og bygge togbaner og brioklodstårne.

Eller indtil for nyligt har det været ret umuligt at få ham til at fokusere på nogen enkelt opgave i mere i 5 minuter. Nu sidder han dybt fordybet i sin leg.

Omvendt opdagede han lyskontakter for 1½ uge siden og nu bliver lys tændt og slukket over hele lejligheden hele tiden nå han er hjemme. Og han har lært sine unoder videre til Svarwi og de andre slynger fra hans klikke i vuggestuen så nu tænder og slukker de osse nede i institutionen alle de kontakter de kan nå.. 🙂

Her til morgen da jeg afleverede Daniel udspillede følgende senarie sig:

Først ville Daniel ikke ind i vuggestuen – han ville faktisk meget hellere udforske forpladsen foran institutionen; men da han så fik øje på sin kæreste så kunne han ikke komme hurtigt nok ind på legestuen.. Det var indtil han faldt over noget briotog halvvejs og glemte alt om hende! En rigtig dreng 🙂