Daniel har fået nyt værelse..

I forbindelsen med Glorias snarlige ankomst, har vi brugt en del tid og penge på at få hjemme babyklart.
Det har blandt andet betydet at Daniel måtte afgive sin tremmeseng til lillesøster og at nogen af hans møbler skulle udskriftes. Vi lavede Daniels værelse en dag imens han var i institution så vi var ret spændte på hans reaktion da han kom hjem. Da han kom ind skulle han lige går rundt først og tjekke at alt legetøjet der nu stop på nye møbler var det som han kendte – men på 20 minuter var han fuldt fortrolig med det og tømte sin briokasse ud på gulvet.

Den første aften var meget spændende da det var Daniels første aften i en seng han sådan set bare kunne stige ud af hvis han ikke gad sove.. Faderen satte sig gangen over for Daniels dør og hver gang lillemanden åbnede den sagde faderen meget bestemt "Nej Daniel, du skal i seng og sove..". Så blev man lige nuset på hovedet, og så kravlede han op i sengen igen og blev puttet. Da vi havde prøvet det en 5-6 gange på en ½ time faldt sønnen i søvn og forældrene var meget stolte.
Næste aften kom han slet ikke ud af værelset. 🙂
Den første morgen stod knægten resolut op da moderen vækkeur ringede, gik ud af sit værelse, smækkede soveværelsesdøren op og sagde "HEJ!!!!" så højt og bestemt han kunne, derefter satte han sig ind i stuen sin stol og ventede utålmodigt på at moderen serverede morgenmad. De følgende dage her har han sovede i sin seng til vi kom ind og sagde godmorgen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *