Daniel har lige som de fleste andre børn fået skoldkopper.
Som de fleste moderne forældre var det første jeg gjorde at google sygdomen for at blive klog på alle detaljer af den. Netdoktor siger om sygdomen den smitter i 10 til 20 dage før man kan se knopperne på huden, så hvis Daniel skulle smitte nogen i vuggeren var det sket for længst. Så siger netdoktor at nogen børn får feber når knopperne kommer – Daniel er ikke nogen bøn i denne sammenhæg – han har faktisk lige så meget krudt i røven og energi som han plejer og er slet ikke mærket af knopperne – han gider ikke engang klø dem.
Men han må ikke være i vuggestuen før alle knopperne er blomsteret op og har roe på. Det har nu taget det meste af en uge og Daniel er ved at være godt træt af at være alene hjemme med sin far. Ikke fordi hans far ikke er sjov at bygge briobane med, bygge duploklodser og læse bøger med. Eller spille bold og lege fangeleg. Nej – fordi far langt hurtigere end 5-6 2-3årige bliver træt og han kun kan de der 4-5 lege. Og mest fordi far kun er far, og ikke hans fem gode venner fra vuggestuen.
Far er osse lidt træt af den kvalitetstid, ikke fordi han ikke elsker sin søn, men fordi far savner sine venner fra sin døgninstitution (Osse kendt som Cybercitys teknikerafdeling).
Anyway – Daniel er ved at være ovre "sygdommen" og om end hans krop er overplasteret med roer efter knopperne, så bliver han sendt i vuggestue på mandag – til stor glæde for alle parter. Tigga ser nok osse frem til ikke at blive brugt som ridehest 3-4 gange i løbet af hver for/eftermiddag i den kommende uge 🙂