I forbindelsen med Glorias snarlige ankomst, har vi brugt en del tid og penge på at få hjemme babyklart.
Det har blandt andet betydet at Daniel måtte afgive sin tremmeseng til lillesøster og at nogen af hans møbler skulle udskriftes. Vi lavede Daniels værelse en dag imens han var i institution så vi var ret spændte på hans reaktion da han kom hjem. Da han kom ind skulle han lige går rundt først og tjekke at alt legetøjet der nu stop på nye møbler var det som han kendte – men på 20 minuter var han fuldt fortrolig med det og tømte sin briokasse ud på gulvet.

Den første aften var meget spændende da det var Daniels første aften i en seng han sådan set bare kunne stige ud af hvis han ikke gad sove.. Faderen satte sig gangen over for Daniels dør og hver gang lillemanden åbnede den sagde faderen meget bestemt "Nej Daniel, du skal i seng og sove..". Så blev man lige nuset på hovedet, og så kravlede han op i sengen igen og blev puttet. Da vi havde prøvet det en 5-6 gange på en ½ time faldt sønnen i søvn og forældrene var meget stolte.
Næste aften kom han slet ikke ud af værelset. 🙂
Den første morgen stod knægten resolut op da moderen vækkeur ringede, gik ud af sit værelse, smækkede soveværelsesdøren op og sagde "HEJ!!!!" så højt og bestemt han kunne, derefter satte han sig ind i stuen sin stol og ventede utålmodigt på at moderen serverede morgenmad. De følgende dage her har han sovede i sin seng til vi kom ind og sagde godmorgen.

Sikke en uge… Jeg ville have startet ugen med en blogpost om mandage, bjerge af vaskevasketøj (både rent og beskidt), køkkener der roder og trænger til en kærlig hånd, gulve der trænger til at blive støvsuget, osv. og om hvordan den slags ting bare ikke har en jordisk chance for at ske op en mandag aften hvor man kommer hjem fra arbejde. Teoretisk set er man jo ladet op efter weekenden så der burde være størst mulig chance for at finde energien, men som de fleste ved, så sker det ikke..

Mandag aften blev Daniel syg og kastede op, så vi besluttede os for at han skulle være hjemme dagen efter.

Tirsdag var jeg hjemme for at vente på en pakke (Som aldrig kom, Tak GLS…) og passede samtidigt en Daniel der, når han ikke kastede op, ellers havde det helt fint på trods af en feber på 38.5. Det med opkastede kostede desværre Daniel hans yndlingslegetøj. Flyet fik først en hel morgenmadspotion yougurt og havregryn, og da faren derefter rensede det glemte han at tage batterierne ud – så elektroniken gjorde lige som i film, bibbede lige som i filmene hurtigere og hurtigere og slukkede så pludseligt.. Hvis fin elektronik bliver vådt – det værende gåvognsfly med bræk eller mobiltelefoner i toiletet – så tag batterierne ud med det samme!!! Vi ser om vi ikke kan huske dette til næste gang..

Onsdag havde jeg så barns første sygedag – fordi vi ikke var sikre på at Daniel var frisk endnu, men han var i fuldt vigør.. Det samme kunne ikke siges om hans far der blev ramt af feber og svimmelhed og dejsede om på sofaen kl 14.. C kom hjem og lavede mad til os, tog sig af sin syge mand, selv om hun ikke havde det meget bedre..

Torsdag – Daniel i institution. Farmand sov på sofaen hele eftermiddagen. Formiddagen kunne lige bruges til at gense "Hitchhikers Guide to the universe" på væggen. Synes jeg havde en meget federe oplevelse af den første gang – denne gang irreterede det oppumpede kærlighedsplot mig, slet ikke så tydeligt (eller vigtigt) i bogen/hørespillet. Farmand sov over sig og hentede Daniel 1 min for sent i institution – de var dog venlige og lod vær med at rapporter det, det kan man vel osse næsten kun forvente med deres seneste trackrecord. Farmand orkede ikke aftensdag efter 500 meters feberspurt til institution.. Så det blev kinesisk som Daniel vist var den eneste der spiste til af – far og mor sad bare og så sørgelige ud..

Igen i år var vi på Ledreborg slot og hører Slotskoncert.
Igen i år opførte Daniels sig pænt. I år gad han dog ikke sidde i vognen hele tiden – find du en 2årig der gider sidde stille i 6 timer.. Så han var ude og løbe en del turer med mor, far og mormor..
Vi hørte Skatteøen med en masse stjerner fra dengang nutid. Det tog halvdelen af tiden, anden set var Lars H.U.G. som vi var enige om vi ikke ville have købt billetter til alene, men han var da tiden værd 🙂
Bagefter var vi på Gringo's Cantina hvor maden og betjeningen som sædvanlig var rigtig god 🙂

Vi er lige vendt hjem fra 1 uge i sommerhus i Skallerup Klit feriecenter. Min mor havde givet os ferie i julegave og da jeg har været der en del gange som barn – var der jo en masse minder og forventninger til hvad vi skulle opleve.
Og siden jeg var barn er det bare blevet meget bedre. Idag er der et kæmpe vandland med rutsebaner og bassiner i alle størrelser og former. Daniel morede sig fantatisk både i børnbassinet og i badelandsbassinet. Han blev endda fan af deres 78 meter lange rutsebane, om end det jo tager en lille mand som ham en del tid at kravel op af trappen til den – men Daniel elsker jo osse trapper, så det er den halve fornøjelse. Farmor brugte tid hver eneste dag på at lære Daniel at slappe af i vand og svømme. Det er desværre meget han har mistet af sine vandevner efter vi holdt op med at gå til babysvømning, men turen her viste at han kom hurtigt efter det igen.
Jeg fandt ud af min svømmeform skam osse kan bringes i form hvis jeg havde tiden til daglig. Vi var i badeland hver eneste dag og de sidste 4 dage blev det til 500 m brystsvømning på 13-15 minuter. Desuden hev Lene mig lige igennem den praktiske del af livredningsprøve en af dagen og vi lånte dukken de havde i svømmehallen til at hente op og bjæge. Så fik jeg osse lige pusset detajlerne om hvordan man hiver folk op på land uden af give dem hjernerystelse – det lærte de sku ikke da jeg i sin tid trænede det sidst.

Når man nu er ved Vesterhavet skal man ud og gå nogen ture ved det. Daniel lærte hvad en brændning er og fik hurtigt respekt for bølgerne når de løb op på stranden efter han første gang fik våde tæer. I bedste stil som min forældre fandt jeg en alternativ rute hjem med Christina en aften vi var nede og se solnedgang og vi var nær aldrig kommer hjem da vi ikke kunne finde en sikker rute tilbage til sommerhuset igennem det tusmørkeramte standlandskab af klitter,lyng og tornebuske.

 Vi var ude på en del turer i området til Lønstrup, Løkken. Så var vi en tur oppe i hirtshals der huset nordsø museet, der absolut er et syn værd med dets kæmpestore havarkvarie (4 millioner liter vand, 8 meter højt). De har nu 2 klumpfisk blandet andet. Det får Tivolis arkvarie til at ligne en billig bordmodel 🙂 Så har de osse sæler om end den tank de leger i var til rensning da vi var der.

Når man er i jylland skal man spise frisk fisk og det gjorde vi og det smager bare 10 gange bedre derovre 🙂 Madmuligheder i Skallerup klit er begrænset til en Spar købmand der har alt og til priser som man ville forvente det derhjemme. Så er der 3 spisesteder; en fastfoodbar med franske hotdogs til 30 kr, et pizzaria hvor en pizza kun med ost og tomat koster 65 kr, og et restaution som er rimelig dyr de fleste dage lige på nær onsdag hvor de har middelhavsbuffet. Den er faktisk både "billig" og meget god. Og der er osse stege (gris, ko og lam) ud over tingene fra havet. Og der er osse en stor børnebuffet så Daniel kunne få alle de nuggets han gad spise.

Sidste ting der lige skal nævnes om stedet er deres spa – kaldet Romulus – det er et spa lavet som et romersk badested. Christina overtaler mig generelt til at vi skal sådanne steder fra tid til anden og det er nok osse en god ide for ellers havde jeg sikkert bare købte en ny katalysator til bilen eller noget lignede i stedet og bagefter må man indrømme at det er faktisk vildt lækkert at have fået en fuld kropsbehandling eller en intensiv fodplejekur 🙂

Daniel har i denne uge imponeret sine forældre ved at vise at han nu mestre 2 ting:
Han drikker selv af kop uden hjælp; det godt så længe han er tøstig og ikke keder sig, for når tørsten er stillet, er det restende indhold i koppen opfattet som legetøj :-/ Men så længe han er tørsten kan han helt selv finde ud af at ikke hælde koppen mere end han kan nå at drikke indholdet.

Daniel går nu. Til at starte med var det 2 skridt og så på rumpen tilbage i sikkerhed på gulvet. Men nu går han 2-3 meter imellem møbler og forældre. Nogen gange (når han er uopmærksom over at han står uden støtte) han være stående / gående i forbavsende lang tid. Eller hvis han har fået øje på noget han vil hen til. Hvis han skal tænke over at gå et sted hen eller hans forældre forsøger at overtale han til at gå, eller er  specielt opmærksomme/forventningsfulde på ham, så kniber det mere med at gå. Så tricket er at lade som ingenting når han går (og prøve at glemme sine forældrelige bekymringer om han nu skulle falde).