Sikke en uge… Jeg ville have startet ugen med en blogpost om mandage, bjerge af vaskevasketøj (både rent og beskidt), køkkener der roder og trænger til en kærlig hånd, gulve der trænger til at blive støvsuget, osv. og om hvordan den slags ting bare ikke har en jordisk chance for at ske op en mandag aften hvor man kommer hjem fra arbejde. Teoretisk set er man jo ladet op efter weekenden så der burde være størst mulig chance for at finde energien, men som de fleste ved, så sker det ikke..

Mandag aften blev Daniel syg og kastede op, så vi besluttede os for at han skulle være hjemme dagen efter.

Tirsdag var jeg hjemme for at vente på en pakke (Som aldrig kom, Tak GLS…) og passede samtidigt en Daniel der, når han ikke kastede op, ellers havde det helt fint på trods af en feber på 38.5. Det med opkastede kostede desværre Daniel hans yndlingslegetøj. Flyet fik først en hel morgenmadspotion yougurt og havregryn, og da faren derefter rensede det glemte han at tage batterierne ud – så elektroniken gjorde lige som i film, bibbede lige som i filmene hurtigere og hurtigere og slukkede så pludseligt.. Hvis fin elektronik bliver vådt – det værende gåvognsfly med bræk eller mobiltelefoner i toiletet – så tag batterierne ud med det samme!!! Vi ser om vi ikke kan huske dette til næste gang..

Onsdag havde jeg så barns første sygedag – fordi vi ikke var sikre på at Daniel var frisk endnu, men han var i fuldt vigør.. Det samme kunne ikke siges om hans far der blev ramt af feber og svimmelhed og dejsede om på sofaen kl 14.. C kom hjem og lavede mad til os, tog sig af sin syge mand, selv om hun ikke havde det meget bedre..

Torsdag – Daniel i institution. Farmand sov på sofaen hele eftermiddagen. Formiddagen kunne lige bruges til at gense "Hitchhikers Guide to the universe" på væggen. Synes jeg havde en meget federe oplevelse af den første gang – denne gang irreterede det oppumpede kærlighedsplot mig, slet ikke så tydeligt (eller vigtigt) i bogen/hørespillet. Farmand sov over sig og hentede Daniel 1 min for sent i institution – de var dog venlige og lod vær med at rapporter det, det kan man vel osse næsten kun forvente med deres seneste trackrecord. Farmand orkede ikke aftensdag efter 500 meters feberspurt til institution.. Så det blev kinesisk som Daniel vist var den eneste der spiste til af – far og mor sad bare og så sørgelige ud..