Jeg husker min mor fortalte at jeg at jeg som barn nægtede at sove på ryggen som experterne den gang sagde man skulle. Og at hun igen og igen til at starte med vendte mig om på ryggen, bare for at finde mig en ½ time senere rullede om på siden, sovende ind imod en væg (som jeg osse idag sover bedst og tryggest ved).
Daniel er nu heller ikke til at tvinge til at sove på ryggen, ej heller har vi tænkt os at gøre det; han kan jo selv vende sig, så vender han sig osse tilbage når han ikke gider det mere. Så når jeg lunter i seng, finder jeg ham nu sovende på siden, ind imod væggen. Og det er med meget sentimalitet og stolthed over den lille mand at jeg putter dynen omkring den lille mand, nyder synet af ham der sover trygt og selv krymper i seng. Det er fedt at være far.