Daniel er forkølet for første gang i sit liv.
Det er noget vi andre lever med, om end der nok er få der synes det er sjovt.
Men Daniel er jo kun 4 måneder og det fik mig til at sætte mig i hans sko og absolut indse hvor han synes det er til at tude over:
Man er 4 måneder. Armer er ikke lige noget man styrer så det der med at tørre tuden når den løber eller pusse næsen er ikke noget man gøre. Så: man kan ikke trække vejret ordenligt og det eneste man kan gøre er at nyse når næsen nu klør og så ligge og lide under for forkølelsen. Jeg tror faktisk osse jeg ville være rimelig ulykkelig over min livskvalitet i den slags tilfælde. Læg dertil at babyer sover på ryggen så man får ikke engang luft når man sover.
Stakkels lille mand. Og alt hans forældre kan gøre er at se om de kan trykke snottet ud af næsen på ham, og så fortælle ham at de elsker ham højt og føler med ham..