Category Archives: Øl

Øl #5 tappet

Min 10 L trippel Blonde er blevet tappet. Den duftede dejligt og jeg glæder mig til at drikke den om 2-3 uger.
Desuden er den blandt andet tappet på mine nye party Kegs; 5 Ls fustager; Glæder mig osse til at bruge dem.

Endnu en øl brygget..

Denne gang en tripple blonde. Var nødt til at købe den da jeg var ud og indløse det gavekort Rikke havde givet mig til mini-partykegs til de øl jeg brygger 😉 Ellers ville der jo gå lang tid før jeg kunne få mine kegs i brug 🙂 Om end min tripple blonde opfylder mit ønske om en mere lys øl, vil den lettere belgiske frugtaroma og de 8% skræmme en del væk.

Julebryggen er tappet.

Vi er endelig kommet ovenpå ovenpå en fæl omgang influenza agtig sygdom og derfor brugte Christina og jeg søndagen på hver vores juleprojekt mens Daniel sov til eftermiddag.
Hun lavede konfekt og jeg tappede min juleøl.
Juleøllen er "Min egen juleøl" fra Vin(&)øl Hobby. Til forskel fra mine tidligere kits var denne en halfgrain, dvs. at jeg selv skulle koge korn, maltpulter og humle sammen og hele opgangen duftede som omkring et bryggeri i flere dage efter. Det sige visse koner ikke tolerer at deres mænd laver den slags i køkkenet, men ikke min 🙂 Øl har nu gæret til ende og er blevet tappet på flasker og fad og stå nu køkkenet og eftergærer 2 uger; og så skal der smages på den 🙂 Og jeg glæder mig for den duftede fantatisk da den blev tappet.

3rde øl tappede på flasker..

Denne gang skulle det være en lysere øl oven på min meget mørke lakris stout. Så det er en Victorian Bitter, klassisk engelsk værtshus øl. Så de fleste danskere vil nok mene at den er stadig en del mørkere (end en Tuborg…). Næste gang laver jeg sku en Wiessbier 🙂

23 Liter øl; Jeg var uheldig med mine flasker og fejlberegnede hvor mange jeg skulle bruge – så denne gang måtte 3½ 1½ L flasker i brug – egenlig synes jeg disse er for store, men når man har for meget øl og for få flasker må man bruge det man har. 4 uger til I og jeg kan smage min bitter.

Hjemmebrygget øl batch 2 tappet

Denne gang en Imperial Stout. Takket være gavmilde familiemedlemer og venner havde jeg denne gang nok ½ liters og 3/4 liters flasker til det og derfor tog det kun 3 timer at vaske flasker og tappe øl denne gang. Osse meget godt at jeg har fået næste batch gjort parat da jeg selv og gæster efterhånden har drukket sig igennem batch 1.