Så kan Daniel rejse sig op, helt af sig, så lige meget hvad han kommer i nærheden af, skal han rejse sig op af det, det er jo også meget godt, og vi er jo (som alle andre forældre) stolte af vores søn… MEN-MEN-MEN (der er altid et men :-)) det er ikke altid de ting han vil rejse sig op af er stabile nok til at holde ham, så han er begyndt at få sig nogle blå mærker hist og her, når han nu vælter omkuld. Heldigvis tager det ikke modet fra ham, han kæmper videre frem, og ignorer de slag han får, så nu er han endt op med at have sig et blåt øje. Jeg vil gerne have lagt et billede af det ind her, men vi har endu ikke fået taget et ordenligt et af det. 🙂