Osse brand’ede som kobberbryllup.
Vi havde en reunion for et par år siden og der faldt folk bare nede i de roller som de havde i Gymnasiet, og det blev hurtigt lidt træls fordi man ikke bare kunne få lov til at være den man er, men tvunget til at være noget man for længst var vokset fra. Søren ville nok have været glad for det man snakkede om den gang, da han til sin egen gru har opdaget han er blevet voksen; Idag snakker man om børn, omkostningerne til og financieringsmetoder af bolig og hvad folk laver tildagligt og i fritiden. Jeg tænker : Jamen det er jo de der rører sig vores liv; det er vi bekymrer os om.
Men det var da hyggeligt at se klassen fra den gang og langt de fleste havde udviklet sig siden gymnasiet til mere modne og interessante mennesker. Et par stykker dukkede ikke op, enten fordi vi ikke kunne nÃ¥ dem, eller fordi de bare ikke havde en trang genopleve gamle minder med plageÃ¥nderne. Om end jeg ikke har de varme følelser for en del af klassen og har nogen ret indgroede antagelser om vise af de gamle “klassekammerater”s menneskelige evner, etik, moral og adfærd; sÃ¥ lokkede simpel interesse og ønsket om at møde et par bestemte af dem mig ud til Maglesø. Man kan sige at hvis det kun var dem jeg faktisk havde lyst til at møde, jeg skulle have mødtes med kunne det hvad været klaret rundt om et cafe bord pÃ¥ 3 timer. Nu tog det sÃ¥ 8 timer, men jeg kedede mig da ikke vildt meget; Blev faktisk lidt positivt overrasket. Næste gang vil jeg nok se mere frem til det.

Rai har smidt nogen billeder fra det her, om end hans linse ganske naturligt synes at have fokus for den gamle klikke. http://pg.photos.yahoo.com/ph/raiufo/album?.dir=/6ed6re2&.src=ph&.tok=ph3OEzEB3JJKjOnN

Tak til Kirstine Moll for liftet og hyggelig snak hjem, Louise Helmer for at lægge hus til, Søren for at arrangere det resten for at møde op.
Hvorfor tog vi ikke et klasse billede nu vi var samlet?